Livet Efter Døden - Del 9

Rumskibet er blevet sådan her, fordi det er standard-procedure for lange rejser.
Vi er på vej ud i et kæmpe tomrum, så vi skal være i stand til at glide hele vejen til vores destination uden mulighed for at stoppe op og tappe hydrogen eller andet brændstof fra støvskyer eller kometer. Hvor vi er hen kan man sådan set ikke se. Kigger man op mod vores destination kan man se nogle mægtigt lysende pletter. Normalt ville man ikke med det blotte øje kunne se stjerner så langt væk, men eftersom vi flyver med mange gange lysets hastighed efterhånden forstærkes deres lys idet fotonerne presses sammen. Hvordan det skulle kunne lade sig i sammen- eller modhæng med naturens love, må man spørge en ekspert i anti-fysik og dette mærkelige felt, der er blevet dannet inde i rumskibet.

En monoton, dyb, dunkende lyd breder sig i hele skibet. Det skyldes en forskydning af lys i den 4 dimension forsaget af aluminiumskuglerne, som danner disse bump hver gang balancen skal genoprettes. Det er hvad jeg får at vide af en af Sønnerne af Azza, efter han har givet mig en lang forklaring om, at vi ikke kan støde ind i nogen ting, fordi vi er tachyoner og ude af stand til at udveksle informationer med omverdenen. - alt sammen selvfølgelig vås som jeg ikke fatter noget som helst af, som jeg skal have kastet i hovedet for at undre mig lidt over en dunkelyd.

Egentlig er vi slet ikke på vej mod noget synligt. Selvom man kan se stjerner forude er der temmelig tomt, der hvor vi har retning imod. Men det skulle være således, at vores destination vil nå at bevæge sig derhen i rummet, hvor vi er på vej imod, når vi kommer frem. Hvilken destination det så er, og hvor lang tid vi egentlig skal bruge for at komme så vidt, skal man nok vide lidt mere om himmellegemer end alt den information, astronomer har samlet i hele den tid vi har boet på den planet vi forlader nu.

Græsset er lagt ud over alt det gulv, som rammes af lys fra stjernerne forude. Det kommer nemlig til at blive et betydeligt kraftigere lys, eftersom vi stadigvæk accelererer, og skinner jo desuden konstant. Så det er vigtigt at lyset fanges i hurtigt i skibet i stedet for at blive reflekteret alt for mange gange. Ikke blot kan vi bruge energien til mad, men lyset skal under alle omstændigheder fanges. Det lys der bliver reflekteret vender jo blot tilbage tilbage til skibet igen, eftersom vi flyver hurtigere end lyset, så snart det kommer uden for dette anti-fysiske felt, og så bliver dunkelydende bare endnu højere. Plus det at lyset bremser os dobbelt så meget, hvis det reflekteres frem for at fanges.

Jeg ved ikke om det kaldes et anti-fysisk felt, men ikke engang sønnerne af Azza har tilsyneladende en idé om, hvordan det virker, så alt jeg ved er alt det andet her, som jeg overraskende godt kan huske og forstå lidt af. Jeg har nok alligevel lidt viden gemt fra min uddannelse indenfor hvad-jeg-nu-end-lavede med rumskibe, før jeg mistede hukommelsen.